Kort (geografi) - Vágur

Vágur
Vágur, dansk: Våg, er med sine 1360 indbyggere i 2010 den næststørste bygd på Suðuroy på Færøerne og administrationscenter for Vágs kommuna. Vágur havn har en bassindybde på 14 m. I havnen er der flere fiskekuttere, et skibsværft og flere fiskefabrikker.

Kommunen blev udskilt fra Suðuroyar prestagjalds kommuna i 1906, og bygden Nes blev en del af kommunen i 1936. Politisk har vælgerne i Vágur ofte foretrukket de socialistiske partier Javnaðarflokkurin og Tjóðveldi. Borgmesterhvervet i kommunen har vekslet mellem de to partier siden 1975. Borgerlige vælgere på Suðuroy har ofte foretrukket det danskvenlige parti Sambandsflokkurin, der ikke har stået lige stærkt i Vágur i 2000-tallet. Derimod har politikere som Annika Olsen og Jacob Vestergaard trukket vælgere til Fólkaflokkurin.

Vágur har en folkeskole, en idrætshøjskole, en børnehave, en idrætshal med fodboldbane, svømmehallen Pálshøll, der har en 50-meter lang pool samt wellness og fitness og en multisportshal med fodboldbane i halv størrelse, løbebane og klatrevægge. Byen har også en klinik med læger, sygeplejerske, tandlæger og fodterapeut. Vágur har også et hotel, B&B, ti hytter til turisme, en bank og forskellige butikker. Der er desuden et dieselkraftværk på sydsiden af fjorden, Vágsverkið. Svømmehallen Pálshøll, får afløbsvarme fra dieselkraftværket.

Vandkraftværket Botnur kraftværk í Botni 3 km nordvest for Vágur, blev åbnet i 1921, og var Færøernes første vandkraftværk. Det var først i kommunens eje, og blev senere overdraget til det kommunale selskab (kaldet Elfelagið Suðuroy fra 1953), som siden blev optaget i det landsomfattende SEV i 1960. Nutidens to turbiner blev installeret i 1965 og 1966, og har en effekt på 1,1 MW og 2,2 MW.

Bygden er beliggende inderst i Vágsfjørður, den næst længste fjord på Suðuroy, som begynder ved øens østkyst. Vágsfjørður har også en sydlig fjordarm, Lopransfjørður. Hovedparten af bebyggelsen i Vágur ligger på nordsiden af fjorden. Afstanden mellem Vágsfjørður og Vágseiði på vestkysten er 1 km. På dette landområde ligger søen Vatnið, som også kaldes Vágsvatn eller Eiðisvatn. Rundt om søen er der anlagt en sti.

I Hvannadalur nord for Vágur ligger en 30 100 m² store skovplantage, som blev plantet med forskellige træarter i 1950-erne.

Der er vejforbindelse fra Vágur mod øst til bygden Porkeri beliggende på den nordlige side af fjorden, og videre til Hov. Vejen fortsætter til bygderne længere mod nord via en vejtunnel. På vejen til Porkeri ligger bygden Nes, som statistisk og administrativt regnes til Vágur. I nordvestlig retning fra Vágur går der en fjeldvej til gården i Fámara og Botni. Mod syd langs med Vágsfjørður er Vágur forbundet med bygderne Lopra, Akrar og Sumba, sidstnævnte via den 3.240 meter lange vejtunnel Sumbiartunnilin, der blev indviet i 1997.

I den sydlige del af Vágur løber fjeldvejen Eggjarvegur fra Líðarvegur mod syd-vest til forbjerget Skúvanes og området Eggjarnar, hvorfra man kan vandre paralellt med kysten og se en stor del af Suðuroy's vestkyst. Mod syd kan man se Færøernes næsthøjeste forbjerg Beinisvørð, som er 470 meter højt.

 
Kort (geografi) - Vágur
Kort (geografi)
Land - Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.

Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke omkring år 625 slog sig ned og levede som eneboere på øerne. De gav sandsynligvis øerne deres navn. Øernes egentlige befolkning stammer fra en blanding af keltiske og norske bosættere. De norske bosættere slog sig ned på øerne i tiden efter år 850, som kaldes landnamtiden. I dag er 17 af de 18 øer beboede.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
DKK Danske kroner (Danish krone) kr 2
ISO Sprog
DA Dansk (Danish language)
FO Færøsk (Faroese language)
Kvarter (by) - Land  
Subnational enhed
By, Landsby,...